Idrætsskader
Hyppige skader ved idræt
Idræt er sjovt og kan styrke kroppen, men for meget kan blive en belastning, og så kan der opstå forskellige typer af skader. Forkert træning, eller for meget træning, kan fx give skader på muskler, led og knogler.
De hyppigste skader:
- Forstuvning
- Overbelastninger
- Fibersprængning
- Ledbåndsskade
- Akillessene inflammation
- Led- og muskelsmerter
- Skulder-, ryg- og nakkeskader
Har du en skade eller smerter, eller kan du ikke præstere det sammme som du har kunnet, så kontakt mig nu eller book en tid.
I klinikken vil du blive undersøgt af en fagligt uddannet og erfaren behandler, så du er sikret en effekt behandling af høj kvalitet. Behandlingen består af flere forskelige metoder som kan løse op for muskelspændinger, arvæv og lign. Der anvendes K-laser og avancerede bløddelsteknikker hvor leddenes bevægelighed genopretteer
- K -laser dæmper smerter og hævelse >
Overbelastningsskader
Har du belastet kroppen for meget og fået en overbelastningsskade?
Overbelastningsskader ses oftest i skuldre, albuer, knæ, lyske, underben og fødder, og mærkes først som en ømhed og stivhed, som typisk sidder i overgangen mellem muskler og sener samt ved muskelhæftningerne på knoglerne. Ømheden forsvinder oftest under opvarmning, men vender hurtigt tilbage når aktiviteten er overstået. Der kan opstå tiltagende morgenstivhed i kroppen og nattesøvnen kan være afbrudt grundet smerte. Eksempler på overbelastningsskader i bevægeapparatets bløddele er “tennisalbue”, “løberknæ”, “springerknæ”, “akillessenetendinit” og “lyskeskader”.
Overbelastningsskader i vores knoglevæv kan udvikle sig til mikroskopiske brud og kan resultere i træthedsbrud også kaldet ”stressfraktur”. Træthedsbrud opstår hyppigst i skinnebenet, men også knoglerne i foden kan blive sæde for træthedsbrud. En overbelastningsskade opstår oftest, når vævet bliver påvirket af ensidige og gentagne bevægelser. Skaden kommer ofte snigende, den kan blive langvarig, og i værste tilfælde kan der udvikles kroniske smerter.
Når kroppen belastes gennem træning, opbygges vævet til at blive stærkere, men der er forskel på, hvor hurtigt de forskellige vævstyper opbygges, og det kan give anledning til overbelastningsskader. Blodgennemstrømningen er størst i muskelvævet, og genopbygningsevnen er derfor hurtigst her. Det tager tre-fire uger at opbygge muskelvæv, mens det varer måneder at opbygge knoglevævet, da omsætningshastigheden i knogler er langsommere. Længst tid tager det at genopbygge sene- og ledbåndsvæv, hvor der går ca. otte måneder.
Ved en stigende intensitet og træningsmængde bliver muskelvævet derfor hurtigt større og stærkere, hvorimod knogle- og sene væv reagerer betydeligt langsommere. Det kan medføre en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af væv og dermed en overbelastning eller en inflammationstilstand af enten knogle- eller sene væv. Ved gentagne overbelastninger af muskel- eller sene til hæftningen til knogle og knoglehinde vil der opstå småbristninger, der medfører en inflammation. Inflammationen er kroppens reaktion på vævsskade, men inflammation er også den vigtige mekanisme, der reparerer og forstærker kroppen gennem en proces, der fjerner skadet væv, og genopbygger og remodellerer nyt væv.
Akutte skader
Er du faldet fra en hest eller på cykel? Blevet hårdt taklet eller har fået en fiberspræning?
Akutte skader opstår, når vævet pludselig belastes med en enkelt kraftig bevægelse ved for eksempel et retningsskift, en tackling eller et forfejlet nedspring. Akutte skader kan involvere ledbånd, sener, muskler samt knogler og viser sig ved øjeblikkelig smerte. Smerten forårsages af blødning, der siver ud i det omkringliggende væv og medfører hævelse og et øget tryk i skadesområdet. Hævelsen trykker på de nociceptive nerveender, som udløser smerter. Det er derfor af afgørende betydning, at der handles hurtig ved akutte skader. Ved at minimere blødningen, kan man begrænse hævelsen og derved afkorte helingsperioden.